Her hos Speedyneedle elsker vi strømpegarn. Strømpegarn sammen med de herlige gamle strømpestrikkemaskiner var simpelthen det der startede hele butikken.
Og strømpegarn er jo ikke bare strømpegarn. Det findes i alle mulige forskellige tykkelser og i mange forskellige kvaliteter.
Hos os finder du alt lige fra det klassiske strømpegarn med 75% uld og 25% polyamid, over strømpegarnsblandinger med silke, bomuld, bambus, alpaka, hør til strømpegarn helt uden kunstfiber (polyamid eller lignende). Her er strømpegarn til dem der ikke tåler uld eller kunstfibre.
Du kan få strømpegarn i et væld af forskellige farver. Lige fra de klassiske ensfarvede strømpegarner over dem der selv danner forskellige mønstre til strømpegarn du selv kan indfarve. Mulighederne er mange. Det er kun din fantasi der sætter begrænsninger hvordan dine strømper skal se ud. :)
Ja. Vi er nok en af dem i Danmark med måske det største udvalg i strømpegarn. Tæt på 100 !!! forskellige serier findes der i Speedyneedles butik. Og i hver strømpegarnsserie findes der 4, 6, 8 forskellige mønsterfarver. Arwetta strømpegarn topper med 67 farver i ensfarvet strømpegarn!
Vi er stolte af at føre strømpegarn fra Schoppel Wolle og Opal i vores sortiment. De to tyske mærker producerer noget af det dejligste strømpegarn man kan ønske sig. Strømpegarn der foruden bygger på kvalitet og stolte håndværkstraditioner også er produceret med omtanke, så miljøet skånes mest muligt og arbejdspladser kan bevares i Europa.
Så prøv selv at gå på opdagelse i vores magiske strømpegarnsunivers og lad dig inspirere og begejstres. Du kan se hele udvalget af strømpegarn her. Eller gå på opdagelse efter bestemte typer: 3-trådet strømpegarn, 4-trådet strømpegarn, 6-trådet strømpegarn, 8-trådet strømpegarn, strømpegarn med bomuld og strømpegarn uden kunstfiber.
Skulle du ha´ spørgsmål til strømpegarn eller savner du måske en kvalitet er du også altid velkommen til at kontakte Maria Kristiansen enten via mail maria-kristiansen@speedyneedle.dk eller på telefon 8633 2233. Så skulle det gerne lykkes at finde lige netop det strømpegarn som du leder efter.
Du har måske undret dig over hvorfor det står 3-trådet eller 4 trådet ud for strømpegarn. Det første og det mest indlysende er at når du kigger på garnet så vil du se at det er bygget op af 3 eller 4 tråde (deraf navnet). Når det så er sagt så er det i strømpegarnsverden også blevet en lidt indforstået betegnet for hvor tykt strømpegarnet er, altså det der beskrives som løbelængde.
Men det kan godt være noget af en snyder. :) For det meste er det rigtig nok. Har man et 3-trådet strømpegarn fra for eks. Regia så er det tyndere end de 4-trådede fra samme firma eller den andre firmaer udi strømpegarn. Så jo: hvis man har et 8-trådet garn fra for eks. Opal så er det et meget tykt strømpegarn til pind 4- 5.
Her sidder jeg omgivet af dejligt garn sammen med min strømpestrikkemaskine Krøllemyret i Hee på Strikkefestivalen 2016. Tak til Strikkefestivalen for billedet. |
For eksempel bliver der produceret et specielt strømpegarn til Speedyneedle og det er 8-trådet. MEN: det har en løbelængde på kun 420m per 100g. Det vil sige at det er ligeså tyndt som det vi normalt kalder 4-trådet strømpegarn! Trådene i det strømpegarn er som du sikkert kan regne ud bare meget finere. Ved at vælge finere tråde får man et maskebillede der bliver endnu smukkere. Netop fordi finere tråde jo smyger sig endnu flottere om hinanden. |