Speedyneedle på Facebook
Speedyneedle - godkendt af e-handelsfonden
Pakucho bomuld

- Økologi og Fairtrade forenet på smukkeste vis


Pakucho?

Pakucho er det gamle inkasprogs ord for "brun bomuld". Igennem flere årtusinder har man avlet flere naturlige farver frem. I dag dyrkes Pakucho bomuld i naturlige cremefarvede, beige, brune, avocado og lilla nuancer. Der bruges ingen pesticider, kunstgødning eller farver ved fremstillingen af Pakucho bomuld. Al høst og farvesortering udføres i hånden, ligesom det er blevet gjort siden bomuld først blev dyrket i Peru for mere end 4500 år siden.
Pakucho bomuldens farver bliver mere intensive efter vask.

Vores Pakucho bomuldsgarn kommer fra et jungleområde i det nordlige Peru, hvor der dyrkes bomuld på ca. 300 ha. I samme område bliver der dyrket coca, hvorfra der udvindes kokain, på ca. 250.000 ha.

I 1993 påbegyndtes et projekt, hvor de landmænd, der gik over til at dyrke bomuld, får en retfærdig løn - fair trade.
Nu kan de leve af at dyrke bomuld. Disse landbrug er også kontrolleret økologiske.
Foreløbig er der kun ca. 100 indianerfamilier tilknyttet dette projekt, men der arbejdes stadig på at få flere landmænd til at lægge deres produktion om fra den illegale coca til bomuld.

Det kaldes derfor "drugfree cotton".

For at komme tilbage til produktet klik her

Ved at vælge Pakucho bomuld støtter du dette projekt.

Speedyneedle - Kløvhøjvej 24, DK-8500 Grenå - Telefon: 8633 2233 / 5138 0249 - E-mail: info@speedyneedle.dk